Onsdag d. 3. april kl. 17.30 - 19.00

Fyraftensmøde om voksenpolitik

Sted: 3F Vejle, Sjællandsgade 30, 7100 Vejle. 

Tidspunkt: 3. april 2024 kl. 17.30 - 19.00

Tilmelding: Senest 1. april til Martin Jensen, mail mtije@vejle.dk

Ramme og retning for voksenområdet
Hvor er voksenområdet på vej hen efter flere år med besparelser? Hvem er det, der bliver ramt af besparelserne?

Medlemmer af voksenudvalget Mette Ejby Pallesen og Martin Jensen inviterer til politisk dialog og politikudvikling.Hvilken udvikling og økonomisk ramme ser vi gerne for hele voksenområdet efter kommunalvalget i 2025?

Vi skal sammen udvikle og lave det kommende valgprogram, hvor du kan være med til at sætte retningen for Vejle Kommunes kommende hjælp, støtte og serviceniveau for udsatte, hjemløse og indenfor handicap samt psykiatri. Hvor vi igen begynder at forebygge og investere i alle borgere i Vejle Kommune. For der skal være plads til alle.

Voksenudvalget behandler sager om ydelser og tilbud til voksne (18-65 år), som er udsatte med eller uden et misbrug, hjemløshed, eller har en psykiatrisk diagnose samt borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Vi er værter med en sandwich og øl/vand.