Sted: Rådhustorvet, 7100 Vejle
Politisk pølsesnak, er det ikke!
Men vores dygtige A-kandidater både til region- og kommune inviterer til en grillet pølse og en snak om:
En bedre velfærd på ordentlige vilkår
Vejle Kommune har en lav ledighed, men de sidste fortjener også at få en uddannelse eller plads på arbejdsmarkedet. Det kræver fortsat politisk fokus og et stærkt samarbejde mellem kommunen, fagforeningerne og erhvervslivet. Vejen dertil er en smidig og fleksibel beskæftigelsesindsats, der tager udgangspunkt i og former sig efter den enkeltes styrker og udfordringer.
Vi får brug for mange flere faglærte. Derfor skal endnu flere unge have en erhvervsuddannelse, og vi skal have flere voksenlærlinge og praktikpladser i Vejle Kommune. Det vil vi fortsat arbejde på de næste 4 år. Men vi stiller også krav. Vi vil nemlig ordentlige løn- og arbejdsvilkår.
For os er det vigtigt, at alle skal føle sig som en værdifuld deltager i samfundet, og at en bedre velfærd med plads til alle er på ordentlige vilkår.

